Mere plads og udstyr i ny Opel Insignia

Opel Insignia 304051

Bagagepladsen er øget med 130 liter på den nye Insignia Sports Tourer i forhold til forgængeren, og bilen kan nu klare op til 1665 liter med bagsæderyglænet lagt ned.

Mere plads og mere standard- og sikkerhedsudstyr er nogle af kvaliteterne ved den nye Insignia Sports Tourer, som Opel viser på biludstillingen i Geneve sammen med Grand Sport, der er 5 dørs udgaven af Insignia. Den nye stationcar udgave af Insignia rummer op til 130 liter mere bagageplads end forgængeren og kan nu klare op til 1665 liter, når bagsæderyglænet lægges ned. Med alle fem sæder i brug rummer Insignia Sports Tourer 560 liter. Bagagerummet er 9,7 cm længere end forgængerens. 

Automatisk nødbremse og Lane Keep Assist med styrekorrektion er standardudstyr på bilen, der også kan udstyres med avancerede LED Matrix forlygter med 16 selvstændige LED enheder i hver forlygte. Lyset tilpasser sig automatisk mod- og medkørende bilister uden at blænde, selv om det lange lys er permanent tændt i mørke. Insignia får også en række komfortdetaljer som mulighed for varme i bagsædet, varme i forruden og som på alle andre Opel modeller varme i rattet. På tekniksiden er der ny otte trins automatgearkasse, nye benzinmotorer og nyt avanceret firehjulstræk. Den nye Sports Tourer er op til 200 kilo lettere end forgængeren afhængig af version. På trods af denne betydelig vægtreduktion er bilens akselafstand 9,2 cm længere end den nuværende model, og sporvidden er forøget med 11 millimeter.

Insignia Sports Tourer får en række nyheder – blandt andet:

Automatisk bagklap der kan åbnes ved at bevæge en fod ind under bagerste kofanger, hvis man har tændingsnøglen på sig.

Bagsæderyglænet kan lægges ned i forholdet 40/20/40

Brændstofpåfyldningen er designet uden et traditionelt benzindæksel – det gør påfyldningen enklere.

Passagerer ved bagsædet får 3,1 cm større frihøjde over hovedet, 2,5 cm mere plads til skuldrene og 2,7 cm mere plads i hoftehøjde

Insignia kan udstyres med et glassoltag der måler 1400 x 860 mm og rækker hen over bagsædet.

Varme i bagsæderne ved de to yderste pladser. Og mulighed for varme i forruden.

Intellilink systemet er forbedret til Apple CarPlay og Android Auto (Android har endnu ikke frigivet en dansksproget app, så kortoplysninger på Android telefoner kan endnu ikke vises på bilens skærm). 4G LTE Wi-Fi hotspot med mulighed for syv opkoblinger bliver en mulighed i forbindelse med OnStar i løbet af året – forventeligt i løbet af sommeren.

OnStar bliver udvidet – nu med mulighed for at få hjælp til at booke hotelovernatninger og få hjælp til at finde parkeringsområder.

AGR certificerede forsæder med massage, ventilation, el-justerbare med hukommelse.

LED Matrix forlygter med 16 LED lysenheder i hver forlygte med rækkevidde på op til 400 meter. 

Head up display i forruden viser hastighed, trafikskilte, indstilling af evt. fartbegrænser eller fartpilot og navigationsoplysninger med retningspile.

360 graders kamera – fire individuelle kameraer – et på hver siden af bilen – giver et fugleperspektiv af bilen ved parkeringsmanøvre.

Adaptiv fartpilot med nødbremse – radarbaseret – fastholder den valgte hastighed under hensyn til hastigheden af bilen foran.

Lane Keep Assist – hjælper til at holde bilen i ret bane – og korrigerer styringen, hvis bilen utilsigtet er på vej over i en anden bane.

Rear Cross Traffic Alert – advarer ved tværgående trafik bag bilen – for eksempel i forbindelse med udkørsel fra en parkeringsplads. Registrerer tværgående trafik fra højre eller venstre op til 20 meter på hver siden af bilen i en 90 graders vinkel.

Topversioner med nyt firehjulstræk og torque vectoring – to flerpladede koblinger erstatter et konventionelt differentiale ved baghjulene og kan øge hastigheden individuelt for hvert baghjul på et splitsekund afhængig af vejforholdene. Til gavn for køreegenskaberne.

Nye benzinmotorer på 1,5 liter med ydelser fra 140 hk til 165 hk. 2,0 liters turbo benzinmotor med 260 hk, 400 Nm drejningsmoment og firehjulstræk samt ny otte trins automatisk gearkasse.

Forbedret 2,0 liters dieselmotor på 170 hk og 1,6 liters dieselmotor.

Geneve biludstilling: Debut til Opel Insignia

Opel Insignia Sports Tourer 304058

Opel holder pressekonference 7. marts kl. 11.00. Her viser Opel den nye Insignia Grand Sport og Sports Tourer samt Crossland X.

Opel har hele tre nyheder på biludstillingen i Geneve, der har åbent for offentligheden fra den 9. til den 19. marts. Først og fremmest den nye Insignia, der vises som Grand Sport med 5 døre og Sports Tourer stationcar. Grand Sport er hos de danske Opel forhandlere i maj måned og godt en måned senere kommer de første Sports Tourer til landet. En anden nyhed er Crossland X, der er Opels nye kompakte crossover – en lidt høj bil med plads til fem personer og et stort bagagerum.

Insignia får masser af nyt standardudstyr og mulighed for avanceret firehjulstræk, der er standard på topversionen med benzinmotor. OnStar bliver udbygget på Insignia, så man nu også kan få hjælp til at finde ledige hotelværelser. Et vægttab på op til 200 kilo, otte trins automatgearkasse, LED Matrix forlygter, head-up display og 360 graders kamera er andre Insignia nyheder.

Opel Ampera-e typegodkendt med rækkevidde på 520 km

Opel har fået typegodkendt Ampera-e, der kører 520 km efter den lovpligtige EU norm.

Opel Ampera e 305261

Opel har nu fået det endelige tal for rækkevidden for Ampera-e efter EU-normen. Den officielle rækkevidde er således 520 km med fuldt opladet batteri. Efter den mere realistiske WLTP norm (Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure) er rækkevidden 380 kilometer. Men som det er tilfældet med benzin- og dieselbiler afhænger rækkevidden i høj grad af kørestil og kørselsmønster og for elbilernes vedkommende i meget høj grad af udendørstemperaturen.

Ampera-e er udstyret med et 60 kWh litium-ion batteri med 288 celler, der er opdelt i otte moduler hver med 30 celler og to moduler med hver 24 celler. Batteripakken ligger som en integreret del af bilens bund for at holde tyngdepunktet så lavt som muligt til gav for køreegenskaberne. Det tager 30 minutter at oplade batteriet til yderligere 150 kilometers kørsel fra en 50 kW hurtiglader. Elmotoren yder 204 hk med et drejningsmoment på 360 Nm, hvilket sikrer en mulig accelerationstid fra 0-100 km/t på 7,2 sekunder. I bykørsel kan accelerationen fra nul til 50 km/t klares på 3,2 sekunder. Opel Ampera-e kommer til salg i Danmark i begyndelsen af 2018.

Mere plads og udstyr i ny Opel Insignia Sports Tourer

Opel Insignia Sports Tourer 304052

Bagagepladsen er øget med 100 liter på den nye Insignia Sports Tourer i forhold til forgængeren, og bilen kan nu klare op til 1640 liter med bagsæderyglænet lagt ned.

Mere plads og mere standard- og sikkerhedsudstyr er nogle af kvaliteterne ved den nye Insignia Sports Tourer, som Opel nu offentliggør de første billeder af. Den nye stationcar udgave af Insignia rummer op til 100 liter mere bagageplads end forgængeren og kan nu klare op til 1640 liter, når bagsæderyglænet lægges ned.

Automatisk nødbremse og Lane Keep Assist med styrekorrektion er standardudstyr på bilen, der også kan udstyres med avancerede LED Matrix forlygter med 16 selvstændige LED enheder i hver forlygte. Lyset tilpasser sig automatisk mod- og medkørende bilister uden at blænde, selv om det lange lys er permanent tændt i mørke. Insignia får også en række komfortdetaljer som mulighed for varme i bagsædet, varme i forruden og som på alle andre Opel modeller varme i rattet. På tekniksiden er der ny otte trins automatgearkasse, nye benzinmotorer og nyt avanceret firehjulstræk.

Den nye Sports Tourer er op til 200 kilo lettere end forgængeren afhængig af version. På trods af denne betydelig vægtreduktion er bilens akselafstand 9,2 cm længere end den nuværende model, og sporvidden er forøget med 11 millimeter. Bilen får debut på biludstillingen i Geneve den 7. marts 2017.

Opel klar med tre ADAM rallybiler til EM serien

Opel Motorsport deltager i år med tre rallybiler i Europamesterskabet i rally for juniorer

Opel ADAM R2 305179

Opel’s fabriksteam stiller også i år til start i rally junior EM med tre Opel ADAM R2. Teamet består i 2017 af englænderne Christopher Ingram og Elliott Edmondson, der begge er 22 år og udgjorde en del af Opels juniorteam sidste år. Her tabte de junior EM titlen med få point til Opels anden tyske fabrikskører Marian Griebel, men vandt dog ERC3 klassen.

Vinderen af ADAC Opel Rallye Cup 2016 finnerne Jari Huttunen, 22, og Antti Linnaketo, 37, bliver det andet fabriksteam hos Opel, og den 19-årige italienske pige Tamara Molinaro og hendes andenkører 32 årige Ursula Mayrhofer fra Østrig udgør den tredje bil i teamet. Opel har vundet EM for juniorer i 2015 og 2016 og satser på et hattrick i 2017. Rally EM for juniorer består i år af seks afdelinger. Der skal køres i Portugal på Azoerne og i Spanien på De kanariske Øer samt et asfaltrally i Polen, Barum rally i Tjekkiet og Rally di Roma i Italien.

Sæsonen slutter af med et grusrally i Letland. Det danske ADAM team Jacob Madsen og Line Lykke Jensen stiller i år op i ADAC Opel Rallye Cup med ambitionen om at vinde, så de kan blive en del af Opels fabriksteam næste år. 

Første fotos af ny Opel Crossland X

Fem måneder før sin debut viser Opel de første billeder af en helt ny model: Crossland X.

Crossland X bliver det andet medlem af Opels X familie, når den får debut i Danmark i juni. Indtil nu har X familien kun bestået af Mokka X. Den nye Opel er en såkaldt crossover, der karakteriseres ved en højere kørestilling end i en almindelig personbil. Med en totallængde på 4,21 meter er Crossland X 16 centimeter kortere end Opel Astra, men ti centimeter højere.

Crossland X kan udstyres med en række nyt komfort- og sikkerhedsudstyr som 180 graders bakkamera, LED forlygter, skiltegenkendelse, vejbaneassistent og automatisk nødbremse, der fungerer mellem 5 og 85 km/t. Fra Enjoy udstyrsniveau er OnStar og 7” farveskærm standardudstyr. Varme i rattet og forruden samt justérbart bagsæde er muligt komfortudstyr til Crossland X. Bagsædet kan justeres i længderetningen med 15 centimeter, så man kan vælge mellem ekstra benplads eller mere bagageplads. Bagagerummet rummer 410 liter med plads til fem personer i bilen. 

Opel Crossland X 304898

Crossland X er en ny kompakt Opel i det såkaldte CUV B-segment, der består af personbiler med højere kørestilling end i en traditionel personbil.

Opel Crossland X 304900

Crossland X har plads til fem personer og 410 liter bagage med mulighed for at justere bagsædet frem og tilbage.

Opel Crossland X 304869

X-tremely cool: From the front, the Crossland X confidently displays a prominent grille with shining Opel Blitz.

Salget af Opel Ampera-e begynder nu i Norge

Opel Ampera e 303947

De omfattende tilskud til elbiler i Norge er medvirkende til, at Opel har valgt Norge som det første land at påbegynde salget af Ampera-e. Elbilen ventes til Danmark om godt et år.

Som det første land i Europa har Norge nu påbegyndt salget af Opels nye elbil Ampera-e. Prisen i Norge er 299.900 norske kroner svarende til ca. 250.000 danske kroner. I modsætning til Danmark betaler købere af elbiler i Norge ingen moms, og der er heller ingen andre afgifter på elbiler. I begyndelsen af 2017 følger Tyskland, Holland, Frankrig og Schweiz. Senere i 2018 kommer så en række andre europæiske lande herunder Danmark. Begrundelsen for denne glidende introduktion og proritering af markederne er et begrænset udbud af biler det første år. Opel har derfor valgt først at introducere Ampera-e i de lande, hvor elbiler traditionelt har haft en vis interesse. Norge har allerede godt 100.000 elbiler på gaden blandt andet takket være momsfritagelse, fritagelse for vejskat og bompenge samt gratis parkering og færgeoverfart, brug af busbaner samt halvering af beskatningen ved brug af elbiler som firmabil. Salget af elbiler i 2015 udgjorde derfor 22 procent af det totale bilsalg i Norge. Opel forventer, at produktionen af Ampera-e først i 2018 vil nå et niveau, hvor efterspørgslen på alle europæiske markedet kan dækkes.  

Opel Ampera-e har en rækkevidde på over 500 kilometer efter den gældende EU-norm for typegodkendelse af nye biler. Efter den mere realistiske WLTP norm (Worldwide Harmonized Light-Duty Vehicles Test Procedure) bliver rækkevidden over 380 km. Bilen mangler endnu EU typegodkendelsen, så den officielle rækkevidde er endnu ikke fastlagt. Typegodkendelsen ventes i begyndelsen af det nye år.

  
mechanic128 
Book tid på værkstedet
Klik her og book nu

Sørensen Biler, Helsinge A/S
Nørretoftevej 12
3200 Helsinge

Tlf. 48 79 51 36
Fax: 48 79 91 65

ford40px

Ford Serviceværksted

Åbningstider | medarbejdere
Kort og kørselsvejledning

Sørensen Biler ApS
Tofte industri 1
3200 Helsinge

Tlf. 48 79 85 00
Fax: 48 79 90 09

opel40px suzuki40px

Åbningstider | medarbejdere
Kort og kørselsvejledning